Om Ultravandring

Danmarks samlingssted for vandreevents og lange vandringer

Ultravandring.dk er skabt for at gøre det lettere at finde vandreevents, få viden om lange distancer og møde andre med samme interesse.

Her samler jeg events, guides, træningsture og inspiration til dig, der gerne vil gå langt – uanset om målet er den første lange vandring, 50 kilometer, 100 kilometer eller endnu længere.

Ét sted at finde de lange vandringer

Der findes masser af spændende vandreevents i Danmark og resten af Europa, men det kan være svært at få et samlet overblik.

Det er en af grundene til, at Ultravandring.dk findes.

Eventkalenderen samler vandreevents på tværs af arrangører og lande, så du lettere kan finde den næste udfordring. Kalenderen spænder fra længere marcher og vandreevents til nogle af de helt store udfordringer.

Find dit næste event →

Viden bygget på erfaring

Ultravandring.dk handler ikke kun om at finde events.

I Guides deler jeg den viden og de erfaringer, jeg selv har samlet gennem mange timers langdistancevandring.

Det handler blandt andet om:

  • træning til lange distancer
  • energi og væske
  • tempo og disponering
  • udstyr og navigation
  • fødder og de små problemer, der kan blive store
  • erfaringer fra konkrete marcher og events

Målet er ikke at fortælle, at der kun findes én rigtig måde at gøre tingene på. Lange distancer er individuelle.

Målet er at give dig viden og konkrete erfaringer, som du kan bruge til at finde det, der fungerer for dig.

Se alle guides →

Ultravandreren Roland

Jeg hedder Roland Klein og står bag Ultravandring.dk.

Min interesse er de lange distancer – og især alt det, der sker, når en almindelig vandretur bliver til mange timer på benene.

Jeg har gennem årene gået en lang række lange marcher og ultradistancer og har blandt andet erfaring med 50, 75 og 100 km samt ture, der fortsætter endnu længere.

For mig handler langdistancevandring ikke kun om kilometer og sluttider. Det handler også om oplevelserne undervejs, fællesskabet og om at opdage, hvor meget kroppen og hovedet faktisk kan, når man arbejder med dem i stedet for imod dem.

Ultravandring.dk begyndte med min egen interesse for de lange distancer, men ambitionen er større end det.

Ultravandring.dk skal være et sted for alle, der har lyst til at gå langt.

Roland Klein – Ultravandreren Roland – på langdistancevandring

Træning er bedre sammen

En del af Ultravandring.dk er også fælles træningsture.

Her kan du få kilometer i benene sammen med andre, afprøve udstyr og energi og få erfaring med lange distancer uden nødvendigvis at skulle deltage i et officielt event.

Der er ikke fokus på placeringer eller konkurrence. Det handler om at gå langt og dele oplevelsen med andre.

Se træningsture →

Vandreklubben

Sammen med Brian Damsgaard fra Fremad March står jeg bag podcasten Vandreklubben, hvor vi taler med mennesker om vandring, oplevelser og udfordringer til fods.

Podcasten favner bredt inden for vandring, og på Ultravandring.dk har jeg samlet nogle af de episoder, der især handler om lange distancer og store udfordringer.

Læs mere om vandreklubben →

Følg med

Nye events, guides, træningsture og andre nyheder fra Ultravandring.dk bliver også delt på sociale medier.

Har du spørgsmål eller en idé?

Har du spørgsmål til Ultravandring.dk, en idé til siden eller ønsker du at komme i kontakt omkring et muligt samarbejde, er du velkommen til at skrive.

Har du fundet et vandreevent, der mangler i eventkalenderen, må du også meget gerne sende det videre.

Du kan også skrive direkte

Foretrækker du almindelig e-mail, kan du skrive til:

kontakt@ultravandring.dk

Når du sender formularen, bruger jeg dine oplysninger til at besvare din henvendelse. Oplysningerne bruges ikke til markedsføring.